Reersø Museum
Skansevej 4
Reersø
4281 Gørlev
Nyheder
Den lille suppedag
Vi har i lang tid talt om, at vi godt kunne tænke os at levendegøre Reersø Museum med et arrangement som hed ”den store suppedag”.
Da det ikke er noget, vi har prøvet før, starter vi derfor stille og roligt op med ”den lille suppedag”.
Søndag den 13. og lørdag den 19. oktober fra kl. 12-15 vil der komme røg op af museets skorstenen, og der vil være mulighed for at se, føle, dufte og smage på grønkålsuppen.
Grønkål er et af de ældste grønsager vi har, og den har den herlige egenskab, at den kan stå ude hele vinteren. Grønkål var et meget betydningsfuld bidrag til bondebefolkningens vinterkost og det hed sig, at hvor der var en stor kålgård, var der sjældent sygdom til huse.
Det er ikke kun i køkkenet der vil være liv, det bliver der også i stuen og der vil blive tændt op i bilæggerovnen, så pas på. Vi håber at det kan blive en tilbagevendende begivenhed.
Vi arbejder også på at lave et levendegørende arrangement, som bliver i starten af december og når vi har lært at bruge bageovnen, vil der også blive tændt op i den og bagt brød. Vi håber at mange vil kigge forbi. Vi glæde os.
Åbningstider for Reersø Museum
Museet har åbent fra midt juni til midt august, onsdag, lørdag og søndag fra kl. 14.30 - 16.30
Følg os her: